Champagne og terroir

Terroir er ét af de mest omtalte emner, når man taler vin. Ordet betyder konteksten, hvori vinen bliver til; jordbund og de særegne mineraler, sol, vind og vejrforhold. Terroir skabes på den mark, hvor vinen produceres, og et miks af vine fra flere marker slører dette billede af autencitet, kvalitet og tradition, som mange marker bærer med sig.

Klimaet er vigtigt i et vindistrikt som Champagne, der ligger tæt på nordgrænsen for hvor, det er muligt at dyrke ædle vinsorter. Champagne-distriktet er for koldt til at modne druer til noget nær den modenhed, der kræves for at lave vin i andre franske vindistrikter.

Klimaet er en stor udfordring for enhver vinbonde i Champagne, hvor de høstede druer ofte er umodne, når man sammenligner med den grad af modenhed, man tilstræber i andre vindistrikter. Af samme årsag skinner terroir og årgang også tydeligere igennem i en champagne, og netop derfor er nødvendigt at vinbonden følger med i, og tager hånd om, selv de mindste detaljer i dyrkningen. Det ganske enkelt alt afgørende at have de sundest mulige marker, ellers er ægte karakter ikke en mulighed.

Vinstokkene i champagnedistriktet vokser på kalkholdige bakker og i dale, som nogle steder rummer flere hundrede meter dybe aflejringer af kalk og kridt. Kalken dræner godt og holder på varmen, så druerne ikke får for meget vand og modner fint på trods af, at klimaet er både koldt og regnfuldt.

De store mængder af kalk og kridt i undergrunden giver de bedste champagner den unikke syre og særegne mineralitet, der kendetegner de største vine fra Champagne, og som ikke kan efterlignes noget andet sted i verden.

  • Champagne terroir
    Champagne terroir