André Heucq

Netop hjemvendt fra Champagne i marts 2017 med denne super producent med i bagagen! 

Se kort intro video fra Champagne Andé Heucq

Champagne André Heucq  er indbegrebet af autencitet, biodynamik, meunier power og i det hele taget kvalitet!

Geografisk befinder vi os i Marne dalen lidt nordvest for Reims i landsbyen Cuisles (Champagne A.O.C.). Denne bondefamilie ejer bare 5,7 hektar hvoraf 80% er Pinot Meunier, 10% er Pinot Noir og 10% er Chardonnay. Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 35 år og den årlige champagne produktion er på mellem 40.000-50.000 flasker. 

Landsbyen Cuisles er kendt for dets helt unikke terroir. Det øverste lag er sand, næste lag er et helt specielt grønt lerlag med helt unikke egenskaber. Dette lerlag indeholder masser af fugt, næring og algeekstrakter som giver vinstokkene flotte vækstforhold. Leret indeholder samme næringsstoffer som vi kender det var diverse naturlige kosmetik produkter i form af ansigtsmasker osv. Det tredje lag er Kalk som vi kender det fra Champagne regionen. Især Pinot Meunier fra dette terroir er helt enestående og champagne herfra har stort gemmepotentiale. Tiden hvor druen Pinot Meunier “bare” blev brugt som blandingsdrue er forbi! Helt forbi! Champagne af 100% Meunier er yderst spændende – meget flot frugtig og sofistikeret næse – balanceret syre – og også meget spændende med alder! Enhver champagne elsker, bør ikke snyde sig selv for denne verden af spændende Meunier dominerede champagner. Det er #MeunierPower! 

André Heucq Champagne bruger altid kun den bedste druemost fra første presningen og det gælder til alle cuvéerne. Vinifikationen sker både i ståltanke og i fade og malolaktisk gæring gennemføres. I markerne gennemføres et seriøst markarbejde, der bruges fx heste og André Heucq Champagne arbejder biodynamisk. 

André Heucq Champagne blev certificeret for første gang i 2018 og alle marker er nu 100% bio champagne. André Heucq Bio Champagne Certification

  • Champagne André Heucq