Beskrivelse
Andre Heucq – Héritage Blanc De Meunier
Andre Heucq – Héritage Blanc De Meunier – Extra brut med lav dosage. Men hvilken standard! Her får man virkelig meget champagne til pengene. Et håndværk, et kvalitets produkt som uden tvivl overmatcher champagnerne fra de store huse som vi kender dem fra de danske supermarkeder.
Dette er en dejlig champagne med en super frugtig lækker næse – sikke en duft! Utrolig lækker og harmonisk i munden. Mineralitet, indtryk af æble og pære. Hvis du aldrig har prøvet en 100% Pinot Meunier champagne – så er dette champagnen som du skal prøve første gang!
Vinifikationen er 100% stål tanke, malolaktisk gæring. Vinbasen er 60% årgang 2010 og 40% årgang 2009. Lagret 4 år på gæresterne (hvor lovkravet for non-vintage champagne er på bare 15mdr.). Dette vidner om seriøsiteten hos denne bonde.
Champagne Andre Heucq er indbegrebet af autencitet, biodynamik, meunier power og i det hele taget kvalitet!
Geografisk befinder vi os i Marne dalen lidt nordøst for Reims i landsbyen Cuisles (Champagne A.O.C.). Denne bondefamilie ejer bare 6 hektar hvoraf 80% er Pinot Meunier, 10% er Pinot Noir og 10% er Chardonnay. Gennemsnitsalderen på vinstokkene er 35 år og den årlige champagne produktion er på mellem 40.000-50.000 flasker.
Landsbyen Cuisles er kendt for dets helt unikke terroir. Det øverste lag er sand, næste lag er et helt specielt grønt lerlag med helt unikke egenskaber. Dette lerlag indeholder masser af fugt, næring og algeekstrakter som giver vinstokkene flotte vækstforhold. Leret indeholder samme næringsstoffer som vi kender det var diverse naturlige kosmetik produkter i form af ansigtsmasker osv. Det tredje lag er Kalk som vi kender det fra Champagne regionen. Især Pinot Meunier fra dette terroir er helt enestående og champagne herfra har stort gemmepotentiale. Tiden hvor druen Pinot Meunier “bare” blev brugt som blandingsdrue er forbi! Helt forbi! Champagne af 100% Meunier er yderst spændende – meget flot frugtig og sofistikeret næse – balanceret syre – og også meget spændende med alder! Enhver champagne elsker, bør ikke snyde sig selv for denne verden af spændende Meunier dominerede champagner. Det er #MeunierPower!
Heucq Champagne bruger altid kun den bedste druemost fra første presningen og det gælder til alle cuvéerne. Vinifikationen sker både i ståltanke og i fade og malolaktisk gæring gennemføres. I markerne gennemføres et seriøst markarbejde, der bruges fx heste og Heucq Champagne arbejder biodynamisk.
Heucq Champagne bliver certificeret biodynamisk i efteråret 2019.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.