Champagne

Om området og vinen Champagne.

I omkring 700 år har man lavet vin i Frankrigs nordligste vindistrikt i området nordøst for Paris. Til at begynde med af munke i kirker og på klostre, men nu både af små vinbønder og store internationale konglomerater. Champagnen som vi kender den i dag, har været kendt siden 1700-tallet og opnår sine karakterisktiske bobler ved en andengæring på selve flasken. Metoden, der i dag betegnes som Métode champenoise el. Métode Traditionelle, blev i høj grad beskrevet af munken Dom Perignon, og benyttes ikke kun i Champagne. Det er dog kun i Champagne den gyldne drik opnår den liflighed og finesse der har gjort den verdenskendt og eftertragtet.

Klassificeringen af Champagnes områder og terroir, sker hverken som i bordeaux el. bourgogne. I Champagne er de enkelte landsbyer i området klassificeret som enten Grand Cru, Premier Cru el. uden klassifikation.

Succesen bag champagne mener mange skal findes i undergrunden i Champagne. Den består hovedsageligt at kalk, hvilket er tydeligt for enhver der har været i Champagne. Koncentrationen af kalk er størst i højderyggen Côte des Blanc, hvor mange Grand Cru byer derfor også ligger.

De anvendte druer i Champagne er næsten altid Chardonnay, Pinot noir og Pinot Meunier. Der er dog i alt 7 drue sorter, som er tilladt at dyrke i Champagne-regionen, men man støder sjældent på de sidste 4 sorter, som er Pinot blanc, Fromonteau gris, Petit meslier og Arbane. De 3 førstnævnte druer udgår ca. 99% af produktionen.

Da det kun er chardonnay der er en grøn drue, vil en blanc-de-blanc champagne udelukkende bestå af vinificerede chardonnay druer. Da farven på druerne udelukkende sidder i drueskallen, fjernes skallerne umiddelbart efter presning. Herved undgås det at druesaften tager farve fra skallen og derved bliver rød. Ved fremstilling af rosé champagne lader man drueskallerne ligge lidt længere med saften, hvorved en den røde farvenuance opstår.

Når den første fermentering af vinen er foretaget, hældes vinen på flaske og her sker en sekundær fermentering i selve flasken. Denne sekundære fermentering sættes igang ved at tilsætte yderligere gær og sukker. Herefter lagres champagnen i mindst 1½ år for at udvikle bobler og ikke mindst smag. Er en årgang af særlig høj kvalitet, erklæres det for et millesimé, hvor der kan laves årgangschampagne. En årgangschampagne el. Vintage Champagne lagres på flasken i mindst tre år.

Doseringen af sukker efter den sekundære fermentering er udslagsgivende for sødmen af champagnen, der går fra brut zéro/brut natural, som er sukkerfri, over brut, extra sec,sec, demi-sec til doux.

Champagnedistriktet strækker sig over fire departementer i Frankrig: Ardennes, Marne, Aube og Haute-Marne. Af disse er Marne det vigtigste departement for champagne. Indenfor disse områder er der så igen en lang række landsbyer (vel egentlig: kommuner), som alle er klassificeret efter et sindigt system i henhold til – ideelt set i hvert fald – deres kvalitet. Denne kvalitet måles i procent fra 80-100%. Landsbyer, der klassificeres som 100% må bære navnet Grand Cru, mens landsbyer, der opnår 90-99% benævnes Premier Cru. Blandt de hundredevis af landsbyer, der kan producere champagne, bærer blot 17 betegnelsen Grand Cru. Der er stor forskel på jordbundsforholdene m.m. i de forskellige landsbyer, og nogle har med tiden vist sig mest velegnede til chardonnay, mens andre har vist sig velegnede til pinot noir. I landskabet omkring Reims og Épernay taler man om tre centrale områder: Côte des blancs (hvor chardonnay regerer), Vallée de la Marne og Montagne de Reims (der begge primært er pinot noir-områder). Det er fra disse tre områder, at de fineste champagner stammer.

Grand Cru-landsbyer:
Ambonnay, Avize, Aÿ, Beaumont-sur-Vesle, Bouzy, Chouilly, Cramant, Louvois, Mailly, Le Mesnil-sur-Oger, Oger, Oiry, Puisieulx Sillery, Tours-sur-Marne, Verzenay & Verzy

Champagne kort

Champagne kort