Mouzon Leroux

Mouzon-Leroux & Fils har lavet vin i snart 100 år. Geografisk befinder vi os i Pinot Noir land i Grand Cru landsbyen Verzy som ligger i Montagne de Reims. Man ejer 10 hektar marker hvoraf de 8 hektar er i Verzy og de resterene i nabobyerne Verzenay, Ludes og Villers-Marmery. Huset undergår en process med at blive certificeret biodynamisk. Således er 7,25 hektar allerede biodynamisk og det er hvad man i fremtiden overgår til.

Vores kontaktperson er Sébastien Mouzon der sammen med forældrene Pascale og Phillipe driver dette familie domæne. Man har bare 5 ansatte og i mellem vores seneste besøg hos champagne Mouzon-Leroux er endnu en ny kommet til – det er hesten Eduardo som hjælper til med arbejdet i markerne. Brug af hest har mange fordele. Fx. undgår man at jorden bliver hård pga. tunge maskiner, ingen udstødingsgasser, naturlig gødning osv.

Efter mange gode og lange samtaler, vin-claire smagninger og besøg i markerne, var vi ikke i tvivl om Sébastiens tilgang til arbejdet i vinmarken og arbejdet med champagne. Han er en ildsjæld der hele tiden dygtiggører sig og hele tiden tester og sammenligner forkellige forsøg som han laver i marken og i kælderen. Fx. har han plantet et kirsebærtræ midt i en Grand Cru mark med det formål at tiltrække fulge for at holde insektbestanden i vinmarkerne nede på naturligvis. Ved andre andre marker har han som et forsøg sammen med en universitetsstuderende på universitetet i Reims, opstillet fuglekasser for at opnå det samme.

I kælderen gæres på egefade fra Bourgonge. Under vores forrige besøg fik vi øje på 2 lidt anderledes egefade. Dette var hvide Bordeaux fade som han var i gang med at eksperimentere med. Faktisk fortalte han at resultatet blev endnu bedre med disse fade og han derfor ville bruge dem mere og mere i fremtiden. Der bruges battonnage 2 gange. Første gang efter den alkoholiske gæring. Anden gang efter den malolatiske gæring

Vi forventer snart at få endnu flere champagner fra Mouzon-Leroux i vores sortiment. Vi er ikke i tvivl – dette er en af Champagnes helt store unge vinbønder!

  • Champagne Mouzon Leroux