Champagne typer

Blanc de blanc:
Her er der tale om en Champagne, der er lavet på ren Chardonnay drue. Går rigtig godt til aperitif på grund af sin lette og tørre stil. Hos Nordisk Champagne Syndikat har vi dog også tungere Blanc de blanc, som uden problemer kan bruges til tungere retter.

Blanc de blanc betyder oversat hvid fra hvid.
Hvis du står med en Blanc de blanc Champagne vil det tydeligt fremgå af etiketten, da champagneproducenter er meget stolte af at kunne præsenterer en Blanc de blanc, idet er er tale om champagner af høj kvalitet.

Blanc de noirs:
Her har du Blanc de Blanc’s modstykke. Her er nemlig tale om Champagne produceret på blå druer alene. Der kan altså kun bruges druer af typerne Pinot Noir og/eller Pinot Meunier i fremstillingen. Vinen er aldrig mørk, men den er mere gul eller guldfarvet i stilen. Vinene er mere kraftfulde og går til både ost og almindelige middage.
Hvis du står med en Blanc de Noir Champagne vil det tydeligt fremgå af etiketten.

Rosé:
Måske den mest romantiske af alle Champagner. Rosé Champagne kan produceres på 2 måder. Den ene metode (den traditionelle) laves ved, at man tilsætter lidt almindelig Pinot Noir vin til basevinen eller cuvéen inden 2. gæring.
Den anden metode (gæringsmetoden eller skindkontaktmetoden) laves ved, at man presser drueskindet, så drueskindet har kontakt med druemosten i kort tid inden selve gæringen. Dermed fremkommer farven.

Non Vintage Champagne:
Non Vintage Champagne ligger tæt på 90% af den samlede produktion af Champagne. Non Vintage Champagne er billigere end Vintage Champagne, fordi Champagnen blandes af flere forskellige årgange istedet for ét høstår. Hvis der ikke er angivet et årstal på Champagneflasken, kaldes Champagnen for Non Vintage Champagne. Alle Champagne producenter skal hvert år sætte minimum 20% af deres producerede Champagne til side, som kan bruges i senere Non Vintage Champagner.
Det er ofte sådan, at Non Vintage Champagne blends bliver blandet af druer fra op til 80 forskellige marker. Da denne Champagnetype var den eneste i mere end 100 år, kaldes den ofte for klassisk Champagne.
Champagne skal lagre minimum 1 år, inden den frigives til markedet, men det er næsten standard, at producenter forlænger denne periode til 2-4 år for at tilføje Champagnen mere kompleksitet og raffinement.

Vintage Champagne:
Her har vi tale om en Champagne, hvor alle druerne i produktionen skal være fra samme høstår. Det er ikke ligesom med mange andre vindistrikter således, at en organisation eller andet bestemmer, hvilke år der er Vintage år. Det afgør producenten selv. På fransk hedder Champagnen Millésimé Champagne, da vintage ikke er et frank ord.
I et godt år vil maksimalt 15% af den samlede Champagneproduktion i et Champagnehus blive brugt til Vintage Champagne.
Regulativet bestemmer, at denne type af Champagne skal lagre minimum 3 år inden frigivelse til markedet. Det er dog oftest sådan, at producenten vælger at lagre 6-7 år inden frigivelse.

Prestige Cuvée:
Her har vi sædvanligvis tale om toppen af poppen indenfor Champagne. Prestige Cuvée er en af huset blandet Champange, som er anset for at være det fornemste, som huset kan præstere.
Der er også andre navne til denne specielle blend, f.eks. Cuvée Speciale eller Premier Cru.

Prestige Cuvée vinene bliver oftest blandet af druer alene fra Grand Cru marker, men det hænder, at også druer fra Premier Cru smutter med i blandingen.
Det er sjældent, at der laves enkeltmarkschampagne. Det er ikke specielt udbredt, men hos Nordisk Champagne Syndikat har vi dog f.eks. Pertois Moriset – Cuveé Camille samt Vanniere Fanniere – Cuvee St. Denis, som netop er enkeltmarksvine.